9.3.07

En dejlig august eftermiddag ved Heksebroen


Min fiskesæson er ikke startet endnu, så her følger en af mine favoritbilleder fra en tidligere fisketur.

En dejlig august eftermiddag ved Heksebroen. Christian på 5 år og Freja på 2 år fisker efter aborrer i åen mellem Nedersøen og Midtsøen ved Jels. Sådan en tur med et par flotte aborrer på omkring 10 cm er noget mine
børn nyder - og det gør jeg selvfølgelig også.

Fangstrapporter


Hvis der er nogen, der har været ude at fiske i år er I meget velkomne til at sende jeres fangstrapporter til mig. Det skal bare være et par linier om fisken og hvordan I fangede den.

Vi er ved at gøre klar til juniorernes første ture


Jeg er meget interesseret i at høre fra andre juniorklubber og vi kan evt. lave nogle ture sammen.

Vi er ved at gøre klar til juniorernes første ture. Som går til:

Junior Aktivitet
Torsdag den 22. marts fra kl. 18.30 til kl. 20.30. Vi laver fiskegrej og gør klar til årets ture.
Vi mødes på Barsbølmarkvej 2, Jels hos Martin.

Junior Aktivitet
Torsdag den 29. marts fra kl. 18.30 til kl. 20.30. Vi laver fiskegrej og gør klar til årets ture.
Vi mødes på Barsbølmarkvej 2, Jels hos Martin.

Junior Aktivitet
Søndag den 22. april fra kl. 8.00 til kl. 12.00. Fisketur i en Put and Take sø.

Junior Aktivitet
Søndag den 13. maj fra 7.00 til kl. 12.00. Geddefisketur i Jels Sø.

Junior Aktivitet
Søndag den 27. maj fra 7.00 til kl. 12.00. Hornfisketur ved Haderslev fjord, juniorer med voksne.

Junior Aktivitet
Søndag den 17. juni fra 10.00 til kl. 18.00. Karpetur i privat sø.

Junior Aktivitet
Fredag den 17. august kl. 15.00 til lørdag den 18. august kl. 10.00. Natfisketur ved Jels Sø.

Junior Aktivitet
Søndag den 23. september fra 7.00 til kl. 12.00. Fisketur ved åen.

Junior Aktivitet
I oktober. Havtur med fiskekutter, juniorer med voksne. Datoen bestemmer fladfiskene!

Juniordag ved søen efteråret 2006


Vores ture efter skaller glæder jeg mig altid til. Nok mest fordi juniorerne altid fanger skaller og nogle af dem deres første skalle. De bliver glade for fangsterne og det er lige meget, hvor store de er. Sidst vi var af sted, var vi 14 fiskere og alle på nær en fangede fisk. Så er en fiske dag lykkedes. Det er det gode ved skallefiskeri hvorimod hvis vi fisker efter gedder er der måske 2-3 juniorer der fanger fisk. Dagen blev god og vi sluttede af med at gøre klar til den store fiskekonkurrence i Jels søerne.

Sikke en gedde....


Siden 1972 har lystfiskeren Joachim Hanke, 66 år fra Bielefeld i Tyskland været jævnligt i Jels på ferie . Men denne ferie glemmer han ikke. Joachim Hanke fangede nemlig en gedde på ikke mindre end 12,2 kg og 118 cm i Jels Midtsø.

Lørdag den 8. oktober tog Joachim Hanke og en fiskekammerat, Hans Werner Blinde, som for øvrigt for 3 år siden, næsten på samme dato, fangede en flot gedde på 10,5 kg i Jels Midtsø. Klokken 11.00 rykkede det i fiskestangen og det var en rigtig stor fisk, der havde taget skallen. Efter en halv time kunne Joachim Hanke lande den store gedde. Havde han fanget fisken for 14 dage siden havde den indbragt ham ikke mindre end 13.000 kr. Under den årlige fiskekonkurrence i Jels Søerne udloves der nemlig hele 13.000 kr. til vindergedden, hvis den vejer over 10 kg.

"Det er min største fangst i Jels Søerne", udtalte den stolte lystfisker da
han blev fotograferet med årets største gedde fanget i Jels Søerne.
Ifølge formanden for Jels Fiskeriforening, Børge Tindhof er der endnu større gedder i Jels Søerne. Det er normalt sådan, at når den kolde årstid starter og vandet bliver mere klart, så hugger de helt store gedder.

Skulle man have lyst til at gøre Joachim Hanke kunsten efter, kan man bl.a købe dagkort på Hotel Jels, Turistkontoret i Jels, Jels Sko og Jels Camping ved Jels Nedersø.

Velkommen til Vejen til fisk


Velkommen til Vejen til fisk

Jeg hedder Martin Hansen og vil på denne blog fortælle om lystfiskeriet i Vejen Kommune. Jeg bor i Jels og fisker hovedsageligt i Jels Søerne efter gedder.

Jeg vil dog også ud at se de fine åer og søer, vi har i vores nye kommune. Jeg glæder mig også til at høre fra andre fiskere - unge som gamle.

Jeg har selv 4 børn, som også snart skal ud at fiske. Min ældste søn har dog været med tidligere.
Her på siden vil I komme til at se den stolte fader og børn med deres – forhåbentlig - mange fisk.

Jeg sidder i bestyrelsen for Jels Fiskeriforening og sammen med Hugo Hansen, som også er i bestyrelsen, har vi en juniorfiskeklub, som vi har haft stor fornøjelse af i de seneste 5 år. Drengene og pigerne er fra 6-16 år. En del fisker meget og fanger også mange fisk.

Klubben er også for drenge og piger, som aldrig har fisket før men gerne vil prøve og deres forældre er også velkomne på vores ture.

Juniorfiskernes ture går til Jels Søerne, men vi er også af sted i ”put and take”, havet og åerne. Hugo, som har fisket i søerne i mange år, (50 år tror jeg) kan fortælle juniorerne en masse om Jels Søerne.

I næste indlæg vil jeg fortælle om en fisker, som fangede sit livs gedde.