9.3.07
Velkommen til Vejen til fisk
Velkommen til Vejen til fisk
Jeg hedder Martin Hansen og vil på denne blog fortælle om lystfiskeriet i Vejen Kommune. Jeg bor i Jels og fisker hovedsageligt i Jels Søerne efter gedder.
Jeg vil dog også ud at se de fine åer og søer, vi har i vores nye kommune. Jeg glæder mig også til at høre fra andre fiskere - unge som gamle.
Jeg har selv 4 børn, som også snart skal ud at fiske. Min ældste søn har dog været med tidligere.
Her på siden vil I komme til at se den stolte fader og børn med deres – forhåbentlig - mange fisk.
Jeg sidder i bestyrelsen for Jels Fiskeriforening og sammen med Hugo Hansen, som også er i bestyrelsen, har vi en juniorfiskeklub, som vi har haft stor fornøjelse af i de seneste 5 år. Drengene og pigerne er fra 6-16 år. En del fisker meget og fanger også mange fisk.
Klubben er også for drenge og piger, som aldrig har fisket før men gerne vil prøve og deres forældre er også velkomne på vores ture.
Juniorfiskernes ture går til Jels Søerne, men vi er også af sted i ”put and take”, havet og åerne. Hugo, som har fisket i søerne i mange år, (50 år tror jeg) kan fortælle juniorerne en masse om Jels Søerne.
I næste indlæg vil jeg fortælle om en fisker, som fangede sit livs gedde.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar